Rimte fiskeri i Københavns Havn og andre steder

Rimten er en sjælden gæst i Københavns Havn, ja faktisk i hele Danmark. Når den fanges, eller oftere, spottes langs kajen er det derfor ofte nyheder der deles med forundring i Facebook grupper. 

Det er ikke så underligt, for en rimte er bestemt ikke en type fisk man forventer at finde i saltvand!

Rimte

  • Sæson: Hele året
  • Grej: Medefiskeri
  • Spises: Oftest ikke


Rimten ligner lidt en forvokset skalle, men det er faktisk en karpe fisk der kan veje op til 4kg. Derfor er den også en populær fisk for medefiskere. 

Rimten foretrækker at leve i søer, åer og små vandløb, særligt på Sjælland men også Fyn har efter sigende mange rimter.

Sådan fanger du en rimte

Rimter lever meget af året i brakvand, men søger op i åerne i foråret i store grupper for at gyde. Da Øresund og Københavns Havn har meget brakvand og i det hele taget lavere saltindhold er der altså udmærkede forhold for rimter.

Rimter er som andre karpe og fredfisk en fisk der skal fanges med medefiskeri, altså med flåd og agn. Her er brød vist nok det bedste bud og det kan være en god taktik at fordre på forhånd, ligesom med andre typer fredfisk.

I det hele taget er rimtefiskeri meget som fiskeri efter andre typer fisk af samme familie. Tålmodighed og forarbejde øger chancen for fisk.

Her på Oceankaj.dk har vi ikke nogen personlig erfaring med fiskeri efter rimter, men det har Specineers.dk, som har en rigtig fin guide til rimtefiskeri. Tjek det på linket!

Opbevaring og spise

Skal du overhovedet spise en rimte? Det synes de fleste danskere nok ikke nu, men ifølge Odense Museum er rimten blevet spist tidligere i Danmark. I stenalderen var rimten tilsyneladende en populær spise, så kan den virkelig være så slem?

Der er dog nogen der har gjort forsøget på UV-Jægeren forummet. Her deler en bruger en opskrift han har prøvet i Kina, hvor man spiser mange flere karpefisk. Har du en god opskrift til rimte, så skriv i kommentarfeltet nedenunder.

Jeg er lystfisker i København og her på siden deler jeg mine bedste fisketip med dig. Især til Oceankaj og andre steder i Nordhavn.
itemscope itemtype=”http://schema.org/Organization”> FB
Oceankaj