Put and Take fiskeri – fisketips til at fange flere ørred

Put and Take er super sjovt fiskeri med gode muligheder for at få en flot, fightende ørred på krogen… men der er ikke fangstgaranti! Det kræver stadig teknik og vedholdenhed at blive god til at fange fisk i Put and Take søen.

Jeg kan selv huske flere frustrerende besøg til put and take søen, da jeg var yngre. Hvor var fiskene?! Jeg måtte lære på den hårde måde at Put and Take fiskeri ikke er det samme som at gå i fiskehandleren!

I denne guide, giver jeg dig mine bedste fisketips til at fange flere ørred i Put and Take søen.

Det er en lang guide, så brug indholdsoversigten nedenunder til at hoppe i artiklen.

Vi ser på fiskemetoder til putten: Bombarda, Powerbait, Spinnefiskeri og Flue. Der er noget for enhver. Prøv dig frem med hvad du bedst kan lide.

Indholdsfortegnelse

Hvad er Put and Take?

Put and Take fiskeri er en type fiskeri der foregår i private fiskesøer, hvor der udsættes ørreder, typisk regnbueørred.

Mod betaling kan du så prøve at fange en af de hoppende, skinnende og fightende ørred, der virkelig er en sjov oplevelse.

Det er fiskeri der er oplagt for nybegynderen, børn eller dig der bare gerne vil prøve noget sjovt og afslappende fiskeri, hvor forholdene er i orden. Der er masser af put and take fiskesøer i hele landet.

Hvilke fisk kan man fange i Put and Take?

  • Bækørred
  • Guldørred
  • Kildeørred
  • Regnbueørred
  • Steelhead
  • Stør

Put and Take fiskeri var i mange år synonymt med fiskeri efter ørred, mere specifik den nordamerikanske regnbueørred. Det er da stadig også regnbueørreden, der er den mest populære fisk, men der er kommet flere til med årene, blandt andet den vanvittige forhistoriske fisk, støren.

Regnbueørred er en ørred der oprindeligt hører til i Nordamerika. Den blev importeret og brugt til opdræt for efterhånden længe siden og nogenlunde samtidig begyndte man at udsætte den i private søer. Regnbueørreden er populær i put and take fordi den lever godt under danske forhold, modsat mange andre ørred typer. Det er desuden en flot fisk, med en karakteristisk pink stribe, der vokser sig stor og som smager godt. Regnbueørred er samme type ørred som sælges i supermarkedet.

Bækørred er en lille, men flot ørred art, der lever vildt i danske åer og bække. Den er ret sjælden i naturen og heller ikke alt for almindelig i put and take. Det er en lille fisk, der sjældent bliver mere end 40 cm. Du kender den på dens flotte røde pletter og mørkere dragt.

Guldørreden er en gul, ja gul, ørred art, der er “opfundet” af en dansk avler. Guldørred er sådan set bare en regnbueørred, der har en særlig mutation, der gør den gul. Sjov, men stadig en ørred.

Kildeørred er små ørreder, der normalt lever i kolde fjeldsøer, blandt andet hos vores naboer i Norge og Sverige, men også i Grønland og Island. Det er lille ørred fisk, som også er sjælden at finde i danske put and take søer. Fang den på ultra let grej eller flue.

Steelhead er regnbueørred der lever langs kysterne i Nordamerika. Når regnbuørreden, der faktisk er nærmeste beslægted med laks end ørred, vandrer ud i havet, mister den noget af sin farve og får en mere lakse lignende udseende. Disse steelheads kan man også fange i Danmark, hvor det så typisk er undslupne opdrætsfisk. Steelheads kæmper vildere end almindelige regnbuer og bliver også større. Derfor er de meget populære blandt lystfiskere.

Støren er en levende dinosaur. En fisk der ikke har ændret sig synderligt i millioner af år og som stadig har nogle af de benplader, som de oprindelige fisk brugte som forsvar i forhistorisk tid. I naturen lever støren en truet tilværelse i det Kaspiske Hav og Sibirien, hvor den jages for sin kaviar. I de senere år er stør fiskeri i put and take blevet meget populært, ikke mindst fordi støren bliver kæmpestor og kæmper vildt.

Hvordan fanger man ørred i Put and Take?

Det er jo det gode sprørgsmål! Der er flere måder du kan fiske efter ørred i Put and Take og hver metode har sine fordele og ulemper. I mange år var put and take næsten synonymt med power bait og den ildelugtende kunstagn er da også stadig populær, men der er også andre fisketeknikker.

Lad os tage dem en af gangen – alfabetisk.

Bombarda Fiskeri

Bombarda Fiskeri er fiskeri med bombarda flåd og flue. Et bombardaflåd er et aflangt flåd i solid plastik, der enten kan flyde eller synke, men som især er rigtig godt at kaste med. Det gør det at kaste for eksempel en flue. Et bombardaflåd kan kaste rigtig langt og giver derfor mulighed for at man kan fiske med flue på lang afstand og uden en fluestang.

Fluefiskeri er super effektivt til ørred, også regnbueørred og i put and take. Bombardafiskeri er derfor også noget af det mest effektive fiskeri til ørred, men også noget af det mest krævende.

Bombarda Fiskeri kræver nemlig lange forfang på 2-3 meter, hvilket kræver en lang fiskestang og tilvænning at kaste med.

Som med al anden ørredfiskeri er det vigtigt at lave hyppige spinstop, altså hvor du holder op med at spole ind, når du fisker. Læs mere om ørredfiskeri og teknik generelt på linket.

Du kan læse meget mere om bombarda fiskeri på linket.

Bundrig

En bundrig er et forfang med et blylod, der er lavet til at synke ned på bunden af en sø. For enden af blyloddet er så en stykke line og en krog for enden og eventuelt noget der flyder imellem, for eksempel en flamingokugle.

Med et bundrig kan man fiske lige over bunden med sit agn, der typisk kan være powerbait, eller anden agn som orm eller maddiker.

Hvis man fisker med power bait, der flyder af sig selv, er det ikke nødvendigt med opdrift, men hvis du fisker med orm eller en anden type agn uden opdrift, er det en god ide med en krøyerkugle eller flamingokugle ved krogen.

Fordelen ved et bundrig er at man kan finde fisken på dage, hvor fiskene står ved bunden, for eksempel om sommeren hvor vandtemperaturen er høj.

Flådfiskeri

Den mest klassiske måde at fiske med powerbait og agn er med det runde bobleflåd, som fyldes med vand og kastes ud … og så venter man ellers.

Sådan kan man godt fange en ørred, men det sker sjældnere end man håber.

Hvorfor? Fordi ørreder er fisk der jager bytte i bevægelse, eller i det mindst en foderpille der synker ned gennem vandet. En klump power bait der hænger livløst i vandet minder ikke om noget mad som en ørred kunne finde på at spise.

Dermed ikke sagt du ikke kan fange en ørred på denne afslappede måde, men det sker sjældnere end du kunne tænke dig.

Du vil få meget mere success, hvis du spoler flåd og agn ind langsomt, med jævnlige stop.

Hvis der naturligt er bevægelse i vandet kan du dog lade strømmen gøre arbejdet for dig.

Eksperimenter med længden på linen under flådet og om du vil lade din powerbait flyde i overfladen eller fiske 10-20-50cm eller dybere under overfladen.

Husk at spinstop også er effektivt her. Spol ind, hold en kort pause, spol ind igen. Ørreden hugger ofte i spinstoppet.

Du behøver ikke altid fiske med powerbait. Regnorm, børsteorm eller maddiker er også effektiv agn til regnbueørred.

Spinnefiskeri

Spinnefiskeri er fiskeri med blink, woblere, spinnere og gennemløbere. Man “spinner” ind med sit valg af blink og forsøger at lokke fisken til at bide.

Der er masser af valgmuligheder når det gælder grej til spinnefiskeri efter ørred. Nogle af de mest populære til put and take er de såkaldte gennemløbere, hvor man kommer linen igennem blinket og så binder krogen på under. De bevæger sig meget livagtigt og gør også at krogen kan gemme sig lidt, hvis fisken bider forsigtigt først, noget ørreder ofte gør.

Der er ligeså mange bud på hvad det bedste blink eller den bedste gennemløber er, som der er fiskere i put and take. Det som er vigtigt er hvordan du fisker dem og her er spinstop helt afgørende.

Spinstop er en fisketeknik, hvor du holder pauser under din indspoling. Det er helt afgørende når du vil fange ørred, uanset om det er på kysten eller i put and take. Ørred er en fisk der jager sit bytte, en hurtig fisk, der svømmer efter byttet og venter på det helt rigtige øjeblik. Det er en anden adfærd end du kender fra fisk som gedder, der gemmer sig og slår til når byttet kommer forbi.

Derfor vil man når man fisker ørred, ofte opleve at det er ved spinstoppet, altså når blinket stopper med at bevæge sig, at fisken bider på.

Du laver spinstop ved at holde pauser på ca. 1-2 sekunder en gang imellem under din indspoling. Du kan for eksempel lave 5 omdrejninger på hjulet og så holde 1 sekund pause, så 5 omdrejninger igen og så en pause. Prøv dig frem, men husk spinstop, uden det fanger du næppe ret meget.

Hvornår er det bedst at fiske i Put and Take?

Du kan fange fisk i Put and Take året rundt, i al slags vejr og på alle tidspunkter, men vil du maksimere chancen for fisk er der nogle tidspunkter der er bedre end andre.

Årstid

Der virker til at være generel enighed om at efteråret er den bedste årstid at fange ørred i put and take. Det er i øvrigt også den bedste, eller i hvert fald næstbedste, tid at fange vilde ørred på, så det skal nok passe.

Ørreder er meget afhængige af vandtemperatur og er mindre aktive når det er meget varmt eller meget koldt. Om efteråret er vandtemperaturen lige tilpas. På samme måde er foråret typisk et godt tidspunkt, da der er meget naturligt liv i søen efter vinterens dødvande og fiskene er sultne. Det gælder selvfølgelig ikke i samme grad for put and take fisk, der jo ikke overvintrer i søen, men mon ikke der stadig er noget af det samme der gør sig gældende.

Fisker du om sommeren, som mange jo kan lide, kan du øge din chance ved at fiske ved solopgang eller solnedgang.

Tid på dagen

Det er altid bedst at fiske tidligt om morgenen, ved solopgang, eller om aftenen, ved solnedgang. Det gælder stort set alle fisk og ørred er ingen undtagelse. Skumringstid er godt fiskeri, for her jager de fleste dyr, også fisk.

Mellem de to er solopgang og særligt timen før og efter, den bedste af de to. Står man tidligt op, eller går sent i seng om sommeren, er der bedre fangstmuligheder.

Solnedgang er også godt og man kan godt fiske en halv time efter solen er gået ned, men når mørket falder på, dør fiskeriet typisk også ud.

Så altså, fisk tidligt eller fisk sent, så har du bedst muligheder for at fange noget.

Vejr

Vejret har fået skylden for mange fisketure uden fisk. Enten er det for stille eller for stormende. For solrigt eller for regnende.

Det eneste tidspunkt hvor vejret virkelig kan gøre en forskel er hvis solen står højt på himlen og temperaturen er høj. Det er ikke gode vilkår for ørred, der foretrækker køligere vand. Så bliver fisken doven og gemmer sig på bunden af søen.

I den anden kan vejret være så dårligt at man simpelthen ikke kan fiske. Det kan blæse og hagle eller sne, så det ikke er til at fiske, men her er det mere fiskeren og ikke fisken, der har et problem.

Hvorfor fanger jeg ikke nogen fisk i Put and Take?

Det kan være ærgeligt at betale for at fiske i put and take og forvente en masse fisk .. og så sker der ingenting.

Der er desværre, eller måske heldigvis, ikke fangstgaranti i put and take.

Det kræver stadig noget at fange fisk i put and take og det er faktisk bare godt. Ellers var det hurtigt blevet kedeligt.

Nå men, der kan være flere årsager til du ikke fanger noget men de mest typiske er:

Du fisker ikke aktivt

En typisk begynderfejl er at kun fiske passivt med power bait og flåd eller bundrig. Du sætter noget powerbait på en krog, kaster ud og venter så på at fisken bider på, men det sker bare ikke, eller i hvert fald sjældent.

Det skyldes at ørred er jagende fisk, der går efter bytte der bevæger sig. Godt nok er disse ørred opdrættet i dambrug hvor de får foderpiller, men her er der faktisk også kamp om føden.

Nye fisk i søen bider måske stadig på en stillestående powerbait, men fisk der har været lidt tid i søen, lærer hurtigt at vælge dem fra.

Du får meget mere ud af at fiske aktivt, uanset om det er med powerbait eller blink. Spol ind, lav spinstop, varierer din indspoling. Det giver gevinst.

Du fisker på de forkerte tidspunkter

Hver sommer strømmer lystfiskerne ud og vil nyde det gode vejr med en fiskestang. Desværre er sommeren så også den dårligste tidspunkt at fange de fleste ørredfisk. De bliver simpelthen dovne i varmen.

Desuden er høj sol midt på dagen også det dårligste tidspunkt at fiske på. Fisker du om sommeren, så tag afsted tidligt om morgenen eller om aftenen før solnedgang.

Du bruger ikke spinstop

Hvis du spinnefisker med spinner, blink eller gennemløber er det helt afgørende at du laver spinstop. Det betyder at du holder 1-2 sekunders pause en gang imellem, når du spoler ind. Det kan for eksempel være hvert 5-6 omdrejninger på hjulet.

Ørreder er fisk der jager deres bytte over længere afstande og slår ofte til, når byttet holder en pause. Når du laver spinstop simulerer du et skadet bytte. Derfor vil du ofte opleve at fisken slår til, lige når du har lavet spinstop.

Liste over Put and Take søer i Danmark

Bornholm

Sportdres Ørredsø
Vellensbyvejen 6, 3700 Rønne

Ædelfisken put and take sø
Stenbrudsvej, 3730 Nexø
56492425
Website

København og omegn

Drive in Put and Take
Nymøllevej 9, 3540 Lynge
23671267
Website

Hove Put
Kalkgravsvej 22, 4000 Roskilde
40203475
Website

Poppelsøen Put & Take
Baltorpvej 208, 2750 Ballerup
27501570
Website

Søllerød Fiskepark
Attemosevej, 2840 Holte
Website

Brynshøj Put & Take
Tinghulevej 8C, 4573 Højby
71725657
Website

Lyngbo Put and Take
Lille Havelsevej 100, 3310 Ølsted
47749044

Solbjerggaard Ørredfiskeri
Strølillevej 7, 3320 Skævinge
48288515
Website

Ørsted Ørredvand
Åbakkevej 13, 4130 Viby Sjælland
46195519
Website

Kaldred Put & Take
Kaldredvej 29, 4593 Eskebjerg
22439843
Website

Simons Put And Take
Holmevej 41, 3670 Veksø
22457578
Website

Store Rosenbusk Ørredfiskeri
Uggeløse Skovvej 9, 3540 Lynge
53633003
Website

Fyn

Drive in Put and Take
Nymøllevej 9, 3540 Lynge
23671267
Website

Børges Put And Take
Rydskovvej 22, 5560 Aarup
60510068
Website

Fyns Fiskevand put and take
Nyhavevej 113, 5220 Odense
26722428
Website

Højrupgaard put and take
Højrupvej 40, 5750 Ringe
25615464
Website

Blue Rock put and take
Midtervej, 5762 V. Skerninge
29918191
Website

Midtjylland

Bøvling Put and Take
Krogshedevej, 7650 Bøvlingbjerg
Tlf: 40278844
Website

Søndervig Put & Take
Holmsland Klivej 126, 6950 Ringkøbing
Tlf: 97337282

Tusaagaard Put & Take
Uhrevej 80, 7470 Karup J
Tlf: 97101321
Website

Skyggehale Put and Take
Karupvej 31A, 7442 Engesvang
Tlf: 86861947
Website

Christianshøj Put And Take
Gilbakkevej 15, 8620 Kjellerup
Tlf: 21746532

Grønbæk Put and Take
Teglgårdsvej 31, 7441 Bording
Tlf: 21782454

Vrads Put and take
Dambrugsvej 3, 8654 Bryrup
Tlf: 75756856
Website

Pinds Mølle Put & Take
Pindsmøllevej 35, 8362 Hørning
Tlf: 86923340
Website

Resenbro Put and Take
Møllegårdsvej 56, 8600 Silkeborg
Tlf: 20687425
Website

Harlev Put And Take
Højbyvej 9, 8462 Aarhus
Tlf: 22954430
Website

Ølgod Put and Take
Herningvej 8, 6870 Ølgod
Website

Hedensted Put & Take
Mørtelvej 5, 8722 Hedensted
Tlf: 75890000
Website

Sønderjylland

Nebbemølle Put & Take
Nebbe Møllevej 106, 7080 Børkop
Tlf: 20969027
Website

Refsgård Fiskesø
Refsgårdvej 1, 6040 Egtved
Tlf: 22443478
Website

Puglund Fiskesø
Puglundvej 18-20, 7200 Grindsted
Tlf: 20736139
Website

Hovborg Fiskesø
Holmeåvej 25, 6682 Hovborg

Bækhuse Fiskesø
Bækhusevej 55, 6855 Outrup
Tlf: 22408157
Website

Henne Put and Take
Strandvejen 31, 6855 Outrup
Tlf: 20214211

Vrøgum Fiskesø
Hedelundvej 15, 6840 Oksbøl
Tlf: 75271662
Website

Grærup Fiskesø
Grærup Havvej 4, 6840 Oksbøl

Nebel Sø Put and Take
Vestervadvej 17, Vester Nebel, 6715 Esbjerg
Tlf: 51229076
Website

Lystfiskergaarden
Søvej 1, 6816 Årre
Tlf: 75192071

Drostrup Put & Take
Drostrupgårdvej 12, 6600 Vejen
Tlf: 20285272
Website

Stenvad Put & Take
Stenvad 3, 6000 Kolding
Tlf: 551783017

Hvilested Lystfiskersøer
Esbjergvej 338, 6000 Kolding
Tlf: 40951916
Website

Rømø Fiskesø
Vestervej 46, 6792 Rømø

Drostrup Put & Take
Drostrupgårdvej 12, 6600 Vejen
Tlf: 20285272
Website

Arrild Fiskesø
Sydmarken 1, 6520 Toftlund
Tlf: 74834000
Website

Dyringkær Put & Take
Ribe Landevej 152, 6100 Haderslev
Website

Mjøls Lystfiskeri
Arnhøjvej 2, 6230 Rødekro
Tlf: 40348601
Website

itemscope itemtype=”http://schema.org/Organization”> FB
Oceankaj