God all round fiskestang

I denne guide har jeg fundet 3 gode all round fiskestænger, som jeg synes passer godt til det danske fiskeri i søen, mosen, åen og kysten.

I Danmark har vi mange muligheder for lystfiskeri og de fleste af os, har både adgang til kysten og søen, inden for rimelig afstand. Rigtig mange fisker også Put & Take eller i mosen efter gedder.

Kan man få en fiskestang der kan bruges til det hele? Ja, det vil jeg mene man kan.

Bedste All Round Fiskestang

Westin W3 Spin
Skandivanisk kvalitet og høj kastevægt

Svenske Westin er skandinavisk kvalitet til gode priser. Westin 3 Spin er den alsidige fiskestang med en kastevægt på hele 10 – 40 gram. 

Så er der mulighed for at fiske både med tunge forfang på kysten og med lette blink efter gedder eller for den sags skyld ørred i Put & Take søen.

Du får en herlig stang der kaster langt og som kroger fisken hver gang ved modhug. Den koster ofte omkring 1000kr på tilbud.

Shimano Speadmaster DX
Tesvindende all round fiskestang fra Shimano

Speedmaster er Shimanos legendariske serie af fiskestænger. Særligt til kystfiskeri er serien meget populær, hvor den ofte nævnes som en af de bedste fiskestænger til kystfiskeri efter havørred.

Shimano er uden tvivl kvalitet og Speedmaster er deres bedste fiskestang.

Speedmaster er også god til andre type fiskeri. Her vil jeg anbefale 8-fods fiskestangen med en kastevægt på 7-28 gram. En glimrende stang der fungerer fint til alle type fiskeri.

Ron Thompson Steelhead Iconic Spin
Den billige og gode fiskestang

Er du på udkig efter en billig fiskestang til at komme i gang med og som stadig er i god kvalitet, så er amerikanske Ron Thompson et godt bud.

Jeg har selv en Ron Thompson stang på 8 fod, til samme pris, som har været min trofaste følgesvend i årevis. Det er solide stænger, om end de til den pris, selvfølgelig ikke holder for evigt. Min egen Ron Thompson stang holdt 3 år med et par fisketure hver uge inden et øje på stangen gik i stykker. Men skulle det være, ville den stadig kunne levere varen.

Sådan har jeg fundet de gode all round fiskestænger

Da jeg skulle skrive denne guide, tænkte jeg over hvad en all round fiskestang er. Mit udgangspunkt er at det er en fiskestang, der kan klare det meste fiskeri, uanset om det er i åen eller på kysten.

Det betyder så også at en all round fiskestang sandsynligvis ikke er den bedste stang til nogen af delene, men det er så også i orden.

Det skal være en spinnestang, selvfølgelig, og ikke en havstang, fluestang eller medestang.

Når man skal se på hvad en fiskestang kan bruges til, er det især kastevægt og længde, der er vigtig.

Kastevægt

Stanges kastevægt er måske det vigtigste her, for en all round stang skal kunne tåle en stor variation i kastevægt på blink og andet grej.

Der er for eksempel mange der om foråret og sommeren fisker efter fladfisk med bundforfang. Her kan blylodderne være op til 30-60 gram og det stiller altså nogle krav til udstyret.

På den anden side fisker man ofte med lette blink og gennemløbere i Put & Take søen, 10 gram eller mindre.

Så en all round stang skal altså kunne håndtere begge dele. Den skal kunne klare tunge jigs, bundforfang og torskeblink, men også de små lette gennemløbere og spinnere.

Derfor mener jeg at en god all round fiskestang skal have en kastevægt på 10-30gram. Det er tilstrækkelig i begge ender af skalaen, til at man kan fiske tungt og let, dog uden at decideret kunne fiske med super tunge rigs eller super let UL grej.

Længde

Stangens længde er den næst vigtigste faktor. Hvor lang skal den egentlig være? Her skal vi se på yderpunkterne af fiskestænger. I den nedre skala har vi de ultra lette UL fiskestænger der typisk er 6 fod eller endda mindre. De er beregnet til fiskeri i små søer, moser og åer, med spinnere og endegrej der kun vejer et par gram.

I den anden ende har vi bombardastænger på 12-14 fod, beregnet til kast med meterlange forfang.

I mellem disse har vi så vores almindelige all round stænger.

Jeg vil mene at en 8 fod stang er det rigtige valg som all round.

Hvis man ikke kan finde en 8 fod stang, så er en 9 fod stang også en god mulighed, selv om den her bliver lidt lang til fiskeri i mose og å.

Med en 8 fod stang har du længde nok til at kunne fiske fra kyst og mole, du kan lave de lange kast der kræves, men din stang er også let nok til at kunne finde plads ved åen, mosen eller put and take søen.

Konklusion

Den bedste all round fiskestang er 8-9 fod lang og har en kastevægt på 10-40 gram-

Jeg er lystfisker i København og her på siden deler jeg mine bedste fisketip med dig. Især til Oceankaj og andre steder i Nordhavn.

VI VIL RIGTIG GERNE HØRE FRA DIG!

SKRIV EN KOMMENTAR

itemscope itemtype=”http://schema.org/Organization”> FB
Oceankaj