En god fisketaske er lystfiskerens bedste ven. Med den rigtige taske har du plads til alt nødvendigt udstyr, samtidig med at du hurtigt kan finde lige præcis det, du har brug for.
Fisketasker findes i mange varianter. Nogle er store og rummelige med plads til masser af udstyr, mens andre er kompakte og gode til kortere ture i havnen. Fælles for de bedste fisketasker er, at de er lavet i solidt og vandtæt materiale, der kan tåle vind og vejr.
I denne artikel ser jeg nærmere på populære fisketasker i forskellige prisklasser.
Jeg synes at nogen af de bedste er:
- Simms Freestone – bedste hofte taske til fluefiske
- Orvis Pro Sling Pack – bedste sling pack
- Westin W3 – bedste skuldertaske
Hofte taske
Hofte tasker, også kaldet hip packs, kombinerer fordelene fra rygsækken og fiskevesten. De giver mere opbevaringsplads end en fiskevest, samtidig med at de har bedre muligheder for at organisere udstyret end en traditionel rygsæk. Derudover sidder hofte tasken fastgjort omkring hoften, hvilket gør, at du nemt kan få fat i udstyret uden at tage den af.
Selvom hofte tasker begrænser, hvor dybt du kan vade i vandet, er de et godt alternativ for de fleste, som dyrker spinnfiskeri eller fluefiskeri.
Abu Garcia Hip Bag
- Billig hofte taske

Svenske Abu har en serie fisketasker, som også fiskestasker med stol. Her har jeg dog valgt den mindste hofte taske, som lige præcis er stor nok til blink, kniv og lidt ekstra.
Det er en kompakt hofte taske, der passer perfekt til kortere fisketure og egner sig godt til byfiskeri, hvor man lige stikker ned i havnen med et par blink og jigs efter torsk.
Den har plads til to små grejbokse, frontlomme og indre mesh-lomme. En justerbar hoftestrop gør, at den sidder godt fast. En simpel taske til fiskeri med blink og andet mindre endegrej.
Simms Freestone
- Bedst i Test?

Simms er et mærke som er kendt for deres overlegne kvalitet af waders og udstyr til fluefiskeri. Deres udstyr er dyrt, men også kendt for at være næsten uopslideligt.
Freestone hofte tasken er en robust fisketaske i nylon. Jeg kan lide at den har en masse muligheder for at fastgøre udstyr og fiskegrej.
I det store rum indeni er der god plads til grejbokse.
For fluefiskere ser Simms Freestone ud som et super valg. Der er god plads til udstyret og mulighed for at fastgøre det, du har brug for, på ydersiden. Prisen er også deroppe af, men så får du også kvalitet for pengene.
Orvis Pro
- Hofte taske til fluefiskeren

Orvis er et velkendt mærke for den kræsne lystfisker. De er ikke de billigste, men satser på kvalitet.
Fiskestasken har et stort hovedrum, hvor du får plads til det, du har brug for af blink, kniv og madpakke. Derudover har den flere små rum, som gør det nemt at holde orden i grejet.
På skulderstroppen er der mulighed for at hænge kroge, krogtang og andre småting. Smart tænkt. Den har også vandtætte lynlåse, så indersiden bliver ved med at være tør.
Alt i alt virker Orvis Pro som en hofte taske til de lidt mere krævende fisketure på kysten, hvor det salte vand ellers hurtigt kan slide en billigere model op.
Berkley Urbn
- Smart hofte taske for street fishing

Berkley Urbn er en serie med fiskeudstyr, som er særligt målrettet byfiskeri eller “street fishing”, som det hedder på engelsk og mundret dansk.
Jeg har selv teleskop fiskenettet i samme serie, og den er jeg særdeles tilfreds med. Derfor kunne jeg også godt tænke mig denne.
Hofte tasken har et camo-design og er vandtæt. Den har et stort hovedrum og flere mindre udvendige rum.
Fornuftig pris. Står på min indkøbsliste.
Skuldertaske og sling pack
En skuldertaske er et godt alternativ til både rygsæk og hofte taske. Der er mere plads end i hofte tasken og den er nemmere at komme til end en rygsæk.
En klassisk skuldertaske er ikke ment til at have på mens du fisker, kun til transport, men så kan du i stedet vælge en “sling bag” som er en slags rygsæk, som dog kun har en strop. Den er beregnet til at du hurtigt kan tage den af og på når du fisker. Super smart for dig der bevæger dig meget mens du fisker.
Abu Garcia Game Bag
- God plads til god pris

Abu Garcia Game Bag er en robust og rummelig fisketaske til dig, der har brug for masser af plads til dit fiskegrej. Tasken er lavet i slidstærkt materiale, der kan tåle hyppig brug, og har et stort rum med plads til mange store grejbokse eller andet udstyr.
Jeg kan godt lide, at den har en justerbar skulderrem, så kan du kan justere tasken, så den sidder godt. Indvendigt har den også nogle smarte lommer til at holde styr på tingene, så du hurtigt kan finde det, du leder efter.
Med Abu Garcia Game Bag har du plads til ALT du skal bruge til en fisketur.
Westin W3 Lure Bag Plus
- Super kvalitet og god plads

Westin W3 Lure Bag Plus er fisketasken for dig, der vil have alt udstyret på plads. Med hele 4 grejbokse, separat kølelomme og masser af opbevaringslommer giver den dig fuld kontrol.
Grejboksene er store nok til at rumme alt fra woblere til store havpirke. Så slipper du for at skulle vælge mellem blink, fluer og woblere – her kan du tage hele arsenalet med!
Tasken virker solid, med overdimensionerede glidelåse, der ikke sætter sig fast. Den har også smarte velcro-områder, så du kan sætte fiskenet eller andet udstyr fast på ydersiden.
Abu Sling Bag
- Lille sling bag

Abu Sling Bag er perfekt til de hurtige fisketure, hvor du kun skal bruge det mest nødvendige udstyr. Tasken er lille og kompakt, men har plads til en madpakke, nogle blink og en let jakke.
Jeg synes virkelig godt om det gennemtænkte design med adgang til blinkboksene fra begge sider af tasken. På den måde kan du nemt skifte blink, uden at skulle tage tasken af ryggen først.
Tasken er ikke så rummelig, at den egner sig til de lange fisketure, hvor du har brug for meget udstyr. Til gengæld er den perfekt til byfiskeren eller til en hurtig tur forbi det lokale vandhul.
Alt i alt virker Abu Sling Bag som en god, praktisk model til korte ture, hvor du kun skal have det vigtigste udstyr med. Den sidder godt fast på ryggen og giver adgang til udstyret, uden at du behøver tage den af.
Orvis Sling Pack
- Kvalitet for kræsne lystfiskere

Orvis Guide Sling Pack imponerer med dens gennemtænkte funktionalitet. Det er langt fra en basic taske, men har en masse smarte løsninger.
Inde i tasken er der et stort hovedrum med plads til alt det nødvendige udstyr samt masser af smålommer, så jeg kan holde styr på tingene.
Bærestroppen er polstret, så den er behagelig at have på. Der er også indvendig kølerum og en holder til drikkeflasken, hvilket er genialt på varme dage.
Alt i alt får Orvis Guide Sling Pack virker den meget velgennemtænkt.
Fisketaske med stol
Abu Garcia
- 7-35L volumen
- 28-60cm siddehøjde

Abu Garcia er kendt for at tilbyde et bredt udvalg af høj kvalitet fiskeudstyr, herunder deres praktiske og overkommelige fisketasker med stol. Disse rygsække kommer i en række størrelser for at passe forskellige behov, med modeller der varierer fra 7 til 35 liter i volumen og 28 til 60 cm i siddehøjde.
Abu Garcia tilbyder både modeller med og uden rygstøtte, så du kan vælge, hvad der passer bedst til din komfort. Derudover er der en Deluxe-model, der er lidt højere, og de har også udviklet specifikke modeller til Junior og Børn for yngre fiskere.
Her er en oversigt over nogle af modellerne:
- Abu Garcia (med rygstøtte): 20L volumen, 45cm siddehøjde
- Abu Garcia Basic (uden rygstøtte): 20L volumen, 45cm siddehøjde
- Abu Garcia Basic Large (uden rygstøtte): 30L, 45cm siddehøjde
- Abu Garcia Deluxe (uden rygstøtte): 35L volumen, 60cm siddehøjde
- Abu Garcia Junior (uden rygstøtte): 12L volumen, 28cm siddehøjde
- Abu Garcia Børn (uden rygstøtte): 7L volumen, siddehøjde er foreløbig ukendt
Abu Garcia’s fisketasker med stol er designet til praktisk brug under fiskeri. De er udstyret med et stort hovedrum til opbevaring, samt praktiske sidelommer med nem adgang til mindre genstande som krogløsner og termos. Trods den overkommelige pris, bør det bemærkes, at disse rygsække muligvis ikke er de bedste til personer, der vejer over 100 kg. Dette skyldes stolenes design og materialevalg, som ikke er det mest robuste.
Guide til køb af fisketaske
Jeg har haft mange fisketasker i de år, jeg har fisket.
Det, der betyder noget, når du skal købe en fisketaske, er, at den skal passe til dit fiskeri. Der er ingen perfekt fisketaske til alle former for fiskeri, så det gælder om at få en der passer til lige netop det du skal fiske efter.
Hvis du skal medefiske efter makrel eller fladfisk, er det nærmest et krav at have en rygsæk med stol med, hvis du ikke skal slæbe en campingstol eller lignende med.
Tværtimod kan du næsten klare dig uden fisketaske, hvis du er streetfisker. Her kan du klare dig fint med en grejboks i lommen og en kniv.
En anden mulighed kan også være et stangrør. Her kan du nemlig få plads til mere udstyr end du tror. Kniv, grejboks, det går fint. Det er en også en super praktisk måde at komme hurtigt ud af døren. Bare over skulderen, op på cyklen, så er du klar. Smart til travle byboere. Det gør jeg, når jeg fisker her i København.
Typer af fisketasker
Jeg vil anbefale, at du ikke bare køber én fisketaske, men køber et par forskellige (hvis du har råd!).
Der findes flere typer fisketasker, men de mest almindelige er:
- Hofte taske
- Skuldertaske
- Sling bag
- Stoletaske
- Rygsæk
Disse er velegnede til forskellige typer fiskeri.
Hoftetasken er velegnet til fiskeri, hvor du skal have let adgang til blink og fluer, fx når du vadefisker på kysten, men også når du fisker aktivt og mobilt i byen.
Skuldertasken er det nemme valg. Smid tasken over skulderen, så er du klar. Den er dog ikke praktisk til at have på mens du fisker.
Sling bag er en kombination af en lille rygsæk og skuldertaske. Meget praktisk for dig der er mobil og bevæger dig mens du fisker.
Stoltasken er til mede- og isfiske, hvor du skal side stille i længere tid. Med plads til madpakke og termos.
Rygsæk er til turen i naturen, på fjellet eller i skoven, hvor komfort og plads er vigtig. Vælg en rygsæk med holder til stangen og kombiner gerne med teleskopstang.
Masser af plads eller minimalistisk?
Når man tager på tur i fjeldet eller skoven, er det smart at medbringe en fisketaske med god plads. Især hvis man har pakket turkøkken og termokande, er der brug for god plads. Det er også smart med en taske, hvor man kan fastgøre fiskestangen på siden.
For fiskere, der har brug for et stort udvalg af blink, fluer og woblere med, kan en fiskekasse med låg være genial til at holde styr på tingene.
Heldigvis findes fisketasker i alverdens størrelser, så man kan vælge efter behov. Fx fås Abu’s fisketaske/rygsække i hele fem forskellige størrelser.
Bevægelsesfrihed, komfort og vægt
Jeg foretrækker personligt at pakke minimalistisk, så jeg hurtigt kan komme afsted når jeg får tid til at fiske i en travl hverdag.
For andre kan planlægningen af turen og udstyret være halvdelen af fornøjelsen.
Uanset mængden af udstyr, er det vigtigt at fisketasken er rar at have på og nem at bruge. Fiskeri kræver ofte bevægelse, da fiskene sjældent bliver på det samme sted hele tiden.
Derfor er det afgørende med udstyr, der gør det enkelt at flytte sig. Jeg mister hurtigt interessen, hvis jeg konstant skal pakke udstyret ned og tage dem frem. Alt skal være helst simpelt og nemt at komme til.
Fisketasken skal være behagelig at bære som rygsæk eller over skulderen. Det er desværre ikke altid tilfældet. Fx kan stoletasker trykke ubehageligt mod ryggen på længere ture. Her kan en almindelig rygsæk og en sammenklappelig stol være et bedre valg.