Fiskeri efter torsk, sej og ørred på Skovshoved Havn

Området omkring Skovshoved Havn byder på flere gode fiskespots. Der er selve Skovshoved Havn og lidt længere nordpå finder du så Knud Rasmussen statuen, som er et godt spot til blandt andet waders fiskeri efter havørred.

Skovshoved Havn

Jeg har været en tur forbi Skovshoved Havn. Jeg bor i København og bruger kun cyklen til at komme frem, så det var en cykeltur på små 10km en kold November dag. Jeg havde været på havnen en gang tidligere men fik næsten ikke fisket. Der er blevet tænkt lystfiskere ind da man udvidede havnen og det er jo rigtig fint (og en sjældenhed desværre). I praksis betyder det at der er opsat 3 fiskepladser langs den ene mole hvorfra man kan kaste. Det er egentlig ok, men ikke rigtig nødvendigt med mindre du skal lande en fisk. Det er også fint muligt at kaste fra molens kampesten. Desuden er nogle af dem rigtig glatte, så pas på.

Jeg var egentlig taget forbi for at prøve at fange fladfisk på bundtakkel, men dem var der ingen af overhovedet, på trods af friske børsteorm. I stedet for fik jeg to sej i børnehavestørrelse og to små torsk på bundforfanget. Så der er i hvert fald torsk at få her og sikkert også nogle større. Syd for fiskepladserne er der en badebro hvorfra man kan fiske efter ørred især. Jeg fik en snak med en fisker der dog sagde der ikke blev taget så mange her som før. Men det hører vi jo de fleste steder. Alt i alt et udmærket sted at få en fisketur, hvis du bor i området. Det er nemt at komme til i bil også og havnen er fin, vel især om sommeren.

Skovshoved Havn fiskeri

Fiskepladser på Skovshoved Havn

Skovshoved Havn fiskeri

Fiskepladserne ved Skovshoved Havn

Skovshoved Havn fiskeri

Badebroen, her kan man – måske – fange havørred

Knud Rasmussen statuen

Knud Rasmussen statuen er, ja en statue af polarforsker Knud Rasmussen, der står ved en bugt lige før du kommer til Bellevue Strand. Det er efter sigende et godt spot at fange havørred, da der er et rev der strækker sig 100 meter eller mere ud i vandet her. Det er også et af få oplagte steder til fiskeri i waders efter havørred. Netop havørred er hvad spottet her er kendt for, men du kan også finde torsk og andre sæsonfisk. Har du fisket her? Giv gerne besked i kommentarfeltet nedenunder.

Knud Rasmussen statuen fiskespot

Jeg har også taget lidt video af stedet, så du selv kan vurdere:

Jeg er lystfisker i København og her på siden deler jeg mine bedste fisketip med dig. Især til Oceankaj og andre steder i Nordhavn.
      itemscope itemtype=”http://schema.org/Organization”> FB
      Oceankaj