Stor guide til køb af fiskestang til kystfiskeri

Hvilken spinnestang skal du købe til kystfiskeri?

opdateret Juni 2018

Står du ligesom jeg og skal bruge en ny spinnestang til kystfiskeri? Min ene stang blev for nylig trukket i vandet af en kæmpe makrel (true story, jeg sværger) og stod ikke til at redde. Det var alligevel blevet tid til at købe en ny, så alt var ikke bare skidt. Men hvor begynder man når man skal have en ny fiskestang? Jeg er ikke selv nogen ekspert, så jeg satte mig for at finde ud af hvad eksperterne og internettet anbefaler af fiskegrej og fiskestang til fiskeri fra kysten – når du vil fiske alt fra torsk og havørred til hornfisk og fladfisk. Det er der kommet denne guide ud af, som jeg håber du også kan få noget ud af!


Anbefaling af fiskestænger

Da jeg gik i gang med at undersøge markedet troede jeg egentlig der ville være lige mange meninger som der var fiskere, men det var ikke tilfældet. Der var faktisk bred enighed om at særlig to stænger var de bedste: Fenwick Ironfeather og Shimano Speedmaster. Dertil en række gode forslag til billigere men gode fiskestænger. Her får du internettets foretrukne fiskestænger:


De billige og solide

I den billige ende går vi efter fiskestænger der trods en billig penge er solide og holdbare og gerne nogen der er alsidige også.

Ron Thompson Steelhead Nano Spin

Klassikeren Ron Thompson har lavet fiskegrej i en menneskealder, jeg husker dem også fra min barndom for snart 30 år siden. Du går aldrig helt galt i byen med en stang fra Ron Thompson.

Steelhead Nano Spin serien får du i en 10 fods version med en kastevægt på 10-40 gram til omkring 500kr. En solid stang, lang til lange kast og med en kastevægt hvor du både kan tonse dit fladfisk-tackel ud og samtidig fiske efter havørred og hornfisk med lettere blink. Stangen er todelt.

Fakta:

  • Længde: 10 fod
  • Kastevægt: 10-40 gram
  • Fiskeri: Kyst
  • Aktion: Halv-aktion
ForhandlerPrisFragtI Alt
Fiskegrej.dk 279,00 DKK 39,00 DKK 318,00 DKK Læs Mere
Fisk på Krogen 289,00 DKK 30,00 DKK 319,00 DKK Læs Mere

Berkley Phazer Pro II

TILBUD LIGE NU

Lige nu kan du få denne fremragende 4-delte fiskestang til kun 499 kr (normalpris over 900kr). Det er et rigtig godt kup, hvis du er på udkig efter en fiskestang til havn og kystfiskeri, som ikke fylder ret meget. 9 fods versionen er 4-delt og 10-fods version er 5-delt, hvilket betyder du let kan tage stangen med på cyklen eller på rejsen for den sags skyld.

Berkley Phazer Pro II har en kastevægt på 15-40 gram for 9 fods versionen og 20-50 gram for 10 fods versionen. Det er derfor en alsidig stang, som du kan bruge til både fiskeri efter flade med tungt bundforgang eller havørred med lettere blink og bombarda.

Jeg anbefaler helt klart du slår til her, det er et rigtig godt tilbud og du får en lækker fiskestang, der er nemt at tage med på fisketuren og rejsen.

Fakta:

  • Længde: 9 fod
  • Kastevægt: 15-40 gram
  • Fiskeri: Kyst
  • Aktion: Halv-aktion
ForhandlerPrisFragtI Alt
Fiskegrej.dk 449,00 DKK 39,00 DKK 488,00 DKK Læs Mere

Daiwa Legalis Spin

En anden god allround stang er Daiwa Legalis Spin. Ole fra Stevnsfisker.dk bruger selv en Daiwa stang og med så god en anbefaling kan du roligt købe denne. Stangen er to-delt og 9-fods versionen fås med en kastevægt på 10-50 gram.

Også her har vi en reel allrounder der kan håndtere de både de tungeste torskeblink og de letteste tobis-blink til havørred. Gode lange kast og masser af holdbarhed.

Jeg har ved opdateringen af testen, opdaget at man nu ikke længere kan få Daiwa Legalis i kastevægt 10-50 gram, men kun 5-25 gram, hvilket ikke er optimalt til havnefiskeri. Jeg anbefaler dig i stedet at købe Berkley Phazer Pro ovenover, der lige nu er på et rigtig godt tilbud.

Fakta:

  • Længde: 9 fod
  • Kastevægt: 5-25 gram
  • Fiskeri: Kyst
  • Aktion: Halv-aktion
ForhandlerPrisFragtI Alt
Fiskegrej.dk 549,00 DKK 0,00 DKK 549,00 DKK Læs Mere
Effektlageret 699,00 DKK 0,00 DKK 699,00 DKK Læs Mere
Fluer.dk 689,00 DKK 39,00 DKK 728,00 DKK Læs Mere
Jagt og Lystfiskerhuset 699,00 DKK 39,00 DKK 738,00 DKK Læs Mere

Den gode mellemklasse

Når du gerne vil have en fiskestang der kan lidt mere. En fiskestang der er niveauet over de billigste men heller ikke vil lægge 1500+ kr for en fiskestang, ja så er vi i det jeg kalder mellemklassen. Stænger der koster lige omkring 1000kr, give or take.

Westin W3 Spin

Westin W3 Spin anbefales af Miller fra 123Fisk.dk og er en række solide spinnestænger der fås fra 7 til 13 fod. Kystversionen er 9-fod i 3-dele og har en kastevægt på 7-30 gram. Det er en letvægtstang i kulfiber der er som skabt til de danske kyster uanset forhold.

Du får en herlig stang der kaster langt og som kroger fisken hver gang ved modhug. Den koster ofte omkring 1000kr på tilbud.

Fakta:

  • Længde: 9 fod
  • Kastevægt: 7-30 gram
  • Fiskeri: Kyst
  • Aktion: Halv-aktion
ForhandlerPrisFragtI Alt
Fiskegrej.dk 999,00 DKK 0,00 DKK 999,00 DKK Læs Mere

De bedste og de dyreste

Der var to stænger der gik igen når jeg lavede min research, nemlig Fenwick Ironfeather og Shimano Speedmaster. Ja faktisk var der nærmest konsensus om at de to var de bedste.

Fenwick Ironfeather III

Fenwick Ironfeather er en top lækker stang der får rosende ord med alle steder fra. Her er der tale om en 10-fods stang, 4-delt, med en kastevægt på 8-32 gram. Stangen du køber for at give dig gode fiskeoplevelser i alle slags forhold i mange, mange år. Det er en stang i topkvalitet der lovsynges af stort set alle eksperter:

123fisk.dk skriver

Min foretrukne spinnestang til kystfiskeriet er 10 fods fenwick ironfeather med en kastevægt på 8-32 gram. Denne kombination dækker mit fiskeri til fulde.

Fang-en-fisk.dk skriver

Når jeg fisker på kysten efter havørred, anvender jeg enten Shimano Speedmaster eller en Fenwick Ironfeather. Hvilken en jeg vælger afhænger af hvad jeg skal fiske med. Er det med bombarda, kan jeg godt lide den mere stive aktion Ironfeatheren giver mig, men til alt andet, er Shimano Speedmaster på 9 fod med kastevægt på 9-21 gram min absolutte favorit.

Fenwick Ironfather III er denne guides testvinder.

Fakta:

  • Længde: 10 fod
  • Kastevægt: 8-32 gram
  • Fiskeri: Kyst
  • Aktion: Halv-aktion
ForhandlerPrisFragtI Alt
Fiskegrej.dk 1.499,00 DKK 0,00 DKK 1.499,00 DKK Læs Mere
Fisk og Fang 1.599,00 DKK 49,00 DKK 1.648,00 DKK Læs Mere
Effektlageret 1.799,00 DKK 0,00 DKK 1.799,00 DKK Læs Mere
Hvidovre Sport 1.899,00 DKK 0,00 DKK 1.899,00 DKK Læs Mere

Shimano Speedmaster CX

Den anden store favorit blandt eksperterne er Shimano Speedmaster. Den er pt. en smule billigere end Fenwick Ironfeather og også en allround stang der kroger en stor havørred lige så godt som en ordentlig havne-torsk.

Shimano Speedmaster CX er en 2-delt, 9-fod stang i kulfiber med en kastevægt på 10-30 gram. Det virker til at være en smagssag om det skal være Fenwick eller Shimano. Du går ikke galt i byen med nogen af dem.

Fakta:

  • Længde: 9 fod
  • Kastevægt: 10-30 gram
  • Fiskeri: Kyst
  • Aktion: Halv-aktion
ForhandlerPrisFragtI Alt
Fiskegrej.dk 1.499,00 DKK 0,00 DKK 1.499,00 DKK Læs Mere
Hvidovre Sport 1.699,00 DKK 0,00 DKK 1.699,00 DKK Læs Mere
Pro Outdoor 2.399,95 DKK 0,00 DKK 2.399,95 DKK Læs Mere

Fiskestang til Put and Take

En fiskestang til put and take skal kunne klare lidt af hvert. Den skal kunne lande en fightende ørred på op til 5kg og måske mere, men samtidig skal den også gerne kunne kaste lette spinnere og blink. En spinnestang til put and take er normalt 7 til 9 fod.

Hvilken længde og kastevægt du vælger afhænger lidt af hvad du skal bruge den til. Skal du kun fiske i ”putten” eller vil du også have en stang du kan tage med på kysten? Eller vil du hellere have en lille og let stang du kan fiske efter aborrer med i den lokale å eller sø?

Hvis du er mest til spinnefiskeri med blink, spinnner og jig, så er 7 til 8 fod glimrende. Der skal sjældent meget lange kast til en put and take sø – men præcision er derimod vigtig. Hvis du gerne vil fiske med flåd, måske med powerbait, vil du få mere success med en fiskestang på 9 fod. Det giver mere præcise kast med flåd.

Hvilken stang skal du købe?

Savage Gear Parabellum CC Spin

Efter at have forhørt mig lidt og tjekket anbefalinger falder svaret på Savage Gear Parabellum CC Spin, som har et langt navn, men også er en glimrende fiskestang. Den fås i 6 fod, 9 fod og 10 fod. Jeg anbefaler at vælge en 9 fod med en kastevægt på 9-23 gram, hvis du fisker i åen og søen også. Eller en 9 fod med kastevægt på 10-34 gram, hvis du også vil kunne bruge den på kysten.

ForhandlerPrisFragtI Alt
Fiskegrej.dk 799,00 DKK 0,00 DKK 799,00 DKK Læs Mere

Fiskestang til bombarda

Bombarda fiskeri er meget populært til fiskeri efter havørred. Med bombarda flådet kan man nemlig kaste og fiske med flue på meget længere distancer end med fluestangen. Jeg har selv planer om at fiske rigtig meget med bombarda i det kommende forår, så følg med på siden.

Når man fisker med bombarda, fisker man med et langt forfang på flere meter. Det stiller visse krav til fisketeknik og til stangens længde. Der findes særlige bombarda stænger der er 12 til 14 fod lange, men mange foretrækker bare at bruge en 10-11 fods stang. De særlige bombardastænger har sine fans, men mange synes de bliver for tunge at slæbe rundt på. De fleste er enige i at en 10 fod almindelig stang klarer opgaven.

Savage Gear Parabellum får rosende ord med alle steder:

Nu er der så meget snak om Savage Gear Parabellum. Det er en fantastisk stang – jeg har selv en på 9,3 fod.

Jeg startede med at købe en SavaGear Parabellum 10,2″ 9-32g for at fiske med bombarda. Stangen er lækker og fungerer fint til bombarda og kan tyre et 25-30g flåd af H! til. Stangen har en dejlig mellemaktion som passer fint til bombarda fiskeriet (og alm. spin)

Savage Gear Parabellum

ForhandlerPrisFragtI Alt
Fiskegrej.dk 799,00 DKK 0,00 DKK 799,00 DKK Læs Mere

Bedste rejsestang

Der er flere fine rejse fiskestænger på markedet i dag. Jeg har selv en 4-delt Ron Thompson Tyran og lige nu kan du få den lækre Berkley Phazer Pro II, en 4-delt eller 5-delt, rejsestang til kun 499kr. Til den pris er det et rigtig godt bud på en rejsestang.

Berkley Phazer Pro II

Lækker 4-delt fiskestang, perfekt til at tage med på rejsen, eller på cykelturen.

449 799

Hvad er vigtigt i en fiskestang?

En dyr stang gør ingen til verdensmester, men det hjælper! Du kaster længere og mere præcist, du får en stang der kan holde i mange år og en stang der er lettere og bedre i fighten med fisken. Det handler selvfølgelig om hvad du skal bruge stangen til. Skal den bruges et par gange om året eller et par gange om ugen? Er du en flittig fisker får du glæde af en stang i bedre kvalitet der kan holde dig med selvskab i mange år. Skal du bare bruge en stang til en fisketur en sjælden gang imellem, så er der ikke grund til du køber i den dyre ende.

Det kan en god fiskestang:

  • Kaste langt og præcist
  • Give god føling med agn og endegrej
  • Give en bedre fight
  • Holde længere og går ikke i stykker

Forstå de vigtigste udtryk og fagord

Top-aktion, to-delt, 9 fods stang med 10-40grams kastevægt, nej det er ikke let at læse en produktbeskrivelse af en fiskestang! Men nu er det nu engang sådan man beskriver en fiskestang, så lad os kaste os ud i det og forstå hvad en fiskestang består af. Hvis du synes det bliver for kedeligt og bare vil have nogle anbefalinger, så hop til Anbefalinger af Fiskestænger.

Længde

En fiskestangs længde opgøres i fod, hvor 3 fod ca. er 1 meter. Længden på din fiskestang er vigtig. En længere stang kaster længere, mens en kortere stang er mere præcis. På kysten vil vi gerne kaste langt, så vi foretrækker en længere stang end fiskeren der bare skal kaste i åen eller søen.

Derfor er kyststænger mellem 8 og 10 fod, med undtagelse af enkelte stænger der bruges til fiskeri med bombarda-flåd, men det er udenfor denne guide.

Når det gælder længden på fiskestangen er der delte meningen. Nogen foretrækker så lang en stang som mulig, altså 10 fod, andre mener 8 fod er rigeligt. Nogle mener at 9 fod er det helt rigtige kompromis.

Ole fra Stevnsfisker.dk – en af Danmarks førende havørred-fiskere – har følgende at sige:

En af mine kæpheste når talen falder på grejsammensætning er, at det er en stor misforståelse når nogen tror, at stængerne skal være lange, helst 10 fod eller mere, når de 25-30 gram tunge agn skal slynges ud i horisonten. Det troede jeg også selv for nogen tid siden, men efter at have eksperimenteret med 8 og 9 fods stænger har jeg ændret opfattelse. Jeg fanger lige så mange fisk som tidligere, og jeg kaster mindst lige så langt som mine medfiskere med 10-fods stænger.

Forfatteren til Fang-en-fisk.dk er delvist enig:

Til kysten efter havørreder skal din stang til fiskeri med blink enten være 9 eller 10 fod. Det giver dig gode lange kast, og god kontrol over fisken.

Miller på 123fiske.dk giver sin mening:

En 10 fod spinnestang er min foretrukne til kystfiskeri. Udover nogen praktiske egenskaber vil du også kunne kaste længere med en 10 fods spinnestang end en kortere. Ikke meget længere, men lidt har også ret. en 9 fods spinnestang kaster stort set ligeså langt, og du vil ikke mærke nogen forskel i antallet af fisk, du får på krogen. Er det f.eks. er badekarrene, der skal fiskes af, kunne man sagtens vælge en 8 fods spinnestang til kystfiskeriet.

Godt så!

Eksperterne har talt og der er ikke enige.

Men alligevel er de jo, for 9-fods stangen anbefales af dem alle 3. Jeg har også selv en 9-fod stang og det har været glimrende uanset om jeg hiver flade op på Oceankaj eller tunge torsk i Nordhavns bassiner. Jeg har også haft en 8-fods stang, men føler mig bedre tilpas med en 9-fod.

Konklusion: Vil du have en alsidig stang, der kan kaste langt, men som ikke er for tung og besværlig, så vælg en 9-fods spinnestang.

Kastevægt

Næst efter længde er kastevægt nok det der kan forvirre og udfordre en del. Hvad betyder det at en stang har en kastevægt på for eksempel 10-40 gram? Jo, forklaringen er at en stang er produceret til at kaste med en hvis vægt, altså i dette tilfælde 10 til 40 gram. Det betyder ikke at du ikke kan kaste med tungere grej – eller lettere for den sags skyld – men din stang er ikke beregnet til det. I værste tilfælde kan du skade stangen med at kaste for tungt.

Det er værd at huske på når vi vil have en fiskestang hvor vi kaster både med tungt forfang til fladfisk på Oceankaj, med 30gram blink til torsk og lette bobleflåd til makrel og hornfisk. Det stiller krav til stangen om at kunne håndtere lidt af hvert. Det er her vi går efter den klassiske kyststang der netop har en kastevægt på 10 til 40 gram eller noget i den stil. Så kan vi både kaste efter fladfisk med blylod på 40 gram og vi kan kaste efter hornfisk med et let blink på 20 gram. Win-Win.

Uanset at en stang godt kan håndtere begge dele kan det selvfølgelig være en god ide med flere stænger til forskellig brug. En stang med en mindre kastevægt til havørred for eksempel og en tungere kastevægt til torsk.

Men til din første kyststang så er en alsidig stang med en bred kastevægt det fornuftige valg.

Antal dele

De fleste fiskestænger har traditionelt været delt op i 2 dele. Det fungerer fint. Min nuværende stang er da også 2-delt, men nyere stænger er begyndt at være 3-delte. Det har noget at gøre med hvordan vægten bliver fordelt på din stang med en 2-delt modsat en 3-delt. Kort fortalt får du en bedre vægtfordeling med en 3-delt stang i forhold til en 2-delt. Modsat får du flere løse dele og det tager længere tid at sætte stangen sammen.

Aktion

Nej, det har ikke noget med med hvor hidsig din stang er, men med hvor meget den kan bøje. En stang kan være hel-aktion, halv-aktion og top-aktion. En stang der bøjer mere giver et bedre svirp og derfor længere kast. En stang der er mere stiv er mere præcis på korte kast. Fordi vi fisker på kysten hvor der er vand nok at sigte efter er en stang med hel eller halv-aktion altså at foretrække.

 

Jeg er lystfisker i København og her på siden deler jeg mine bedste fisketip med dig. Især til Oceankaj og andre steder i Nordhavn.
      itemscope itemtype=”http://schema.org/Organization”> FB
      Oceankaj