Fiskehjul

Fiskehjul skal der til en fiskestang, men hvilket? Det ser jeg på i denne artikel. Jeg har selv været ude og investere i et nyt fiskehjul og var ret meget på bar bund til at begynde med. Det er jo – hvis vi skal være ærlige – et ret nørdet og teknisk produkt, et fiskehjul og noget af det dyreste indenfor fiskegrej. Og det er jo ikke lige meget om det skal bruges til havfiskeri, til kysten, geddefiskeri i søen eller i put and take.

Jeg fik sat mig lidt ind i sagerne, så jeg bedre forstod hvad jeg betalte for. Til hjælp fik jeg læst anbefalinger fra danske lystfiskere og set en masse Youtube videoer. I denne guide har jeg forsøgt at videregive mine opdagelser og komme med anbefalinger til nogle gode fiskehjul i alle prisklasser – og til alt slags fiskeri.

Der er et overvældende udbud af fiskehjul og de ser alle sammen fantastiske og lokkende ud.

Der er sket meget med design de sidste par år. Godt, for det betyder du kan få et lækkert hjul til små penge. Skidt, fordi det betyder man kan skjule et skodprodukt bag et lækkert finish. Her tænker jeg måske især på ”kina produkterne” til små penge. De ser rigtig godt ud, men indmaden lever ikke op til udseendet.


Bedst i test fiskehjul

Her får du mine anbefalinger af fiskehjul. Jeg har haft nogle af dem selv, andre anbefalinger stammer fra eksperter på nettet. Jeg håber du får hjælp af det.


Spinnehjul til kysten

Shimano Fiskehjul

Shimano fra Japan er nok verdens førende producent af fiskehjul. Her er tale om ekstrem høj kvalitet i teknik og holdbarhed uanset prisklasse. Især har Shimano et par fiskehjul til kysten der er i særklasse: Stradic og Stella, to hjul der er rene legender efterhånden og begge nogle hjul du vil få anbefalet alle steder.

Bedste fiskehjul til kysten

Shimano Stradic

Stradic er et af Shimanos flagskib serie. Her er tale om et hjul til kysten og de store fisk, som tåler saltvand fint og har Shimanos fremragende teknik og design i alle facetter.

Stradic fås i flere versioner, den klassiske model er Shimano Stradic FK HG. Hjulet er malet i ren sølv, et tegn på at dette hjul er lavet af næsten udelukkende metal. Her er tale om et hjul der kan holde til alt og som kan yde top performance under alle forhold. HG står for Hagane, der er en japansk teknik til at fremstille de kendte samurai sværd. Den inspiration ser man tydeligt i Stradic FK HG, der simpelthen udstråler japansk elegance og kvalitet. FK HG har 6 kuglelejer og en udveksling på 6:1, begge dele bidrager til at køre fantastisk på indspoling. Hjulet har forbremse som standard. Her er tale om en klassiker til kysten efter havørred, men også et hjul der uden problemer kan bruges til de store gedder i søen.

En anden populær Stradic model er CI4+ FB. Her får du også Hagane teknologien på et lettere hjul. Om du foretrækker den klassiske lidt mere solide FK HG eller den nyere lidt lettere CI4+ er nok en smagssag. Efter hvad jeg har kunnet finde af anmeldelser på nettet, så er begge fremragende hjul. Nogen foretrækker det lidt mere solide design i FK HG og andre foretrækker letvægts designet på CI4+. FK HG til det tunge brug og CI4+ til kast hele dagen med lettere endegrej.

Shimano Stradic CI4+ FB

Shimano Stradic spinnehjul med 6 kuglelejer og 6:1 gearing.

1099 DKK

Fiskehjul til havørred

Shimano Stella

Når kun det bedste er godt nok og du vil eje et fiskehjul med historie og vide du har det bedste af det bedste. Stella er Shimanos mest ikoniske hjul, et af verdens mest kendte og efterstræbte, et fiskehjul de fleste kun drømmer om. For det er et dyrt hjul, der koster adskillige tusinde kroner.

Stella er mere end bare ingeniørkunst på højeste niveau. Stella har sjæl og historie. Det er hjulet du må have til din samling, bare fordi du kan.

Fang-en-Fisk.dk beskriver det bedst:

Det første du vil bemærke når du står med et Stella i hånden, er den overdrevne luksus hjulet på alle måder udstråler. Alt lige fra det smukke design, til den silkebløde gang, der ikke kan sammenlignes med noget man har prøvet for, hvis du ikke har fisket med et Stella før. Shimano Stella FI er den ultimative oplevelse.


Stella har 13 kuglelejer og et overflødighedshorn af den bedste teknologi fra Japan. Her er ikke sparet på noget og du får et hjul der holder i mange år fremover.

Shimano Stella FI

Shimano Stradic spinnehjul med 13 kuglelejer og 5:1 gearing.

3799 DKK

Daiwa Fiskehjul

Japanske Daiwa har lavet fiskehjul siden 1950erne, men det er især de sidste 10 år at de er blevet rigtig populære. Hvis du spørger om anbefaling til fiskehjul vil du få anbefalet rigtig mange Daiwa hjul i dag. Det er noget nyt, men helt fortjent, for Daiwa laver nogle rigtig fine fiskehjul.

Bedste fiskehjul til prisen

Daiwa Legalis

Daiwa Legalis er et hjul, hvor man virkelig får meget for pengene. Det er et lækkert hjul der kører som smurt. Legalis har 4 kuglelejer med en 6:1 gearing og en spole i aluminium. Hjulet har en rigtig god forbremse, som reagerer hurtigt og effektivt.

Jeg har selv et Legalis og anbefaler det til alle der gerne vil have et rigtig godt hjul til kysten uden at skulle af med over 1000 kr.

Daiwa Legalis

Daiwa Legalis spinnehjul med 4 kuglelejer og 6:1 gearing.

599 DKK

Billige fiskehjul

Hvilket fiskehjul vil jeg anbefale hvis du ikke har så mange penge? Jeg vel nok som udgangspunkt anbefale et Daiwa Legalis hvis du har omkring 500 kr. Har du lidt mindre vil jeg måske anbefale et Okuma Ceymar eller et Daiwa Ninja, som du ofte kan få til lige under 500 kr. Shimano Sienna er også et glimrende hjul i den prisklasse.

Skal det være endnu billigere end det, så ville jeg holder øje med tilbudsaviserne fra Bilka og Fiskegrej.dk og se efter gode tilbud.

Daiwa Ninja

Daiwa Ninja spinnehjul med 4 kuglelejer og 5:1 gearing.

549 DKK
Okuma Ceymar

Okuma Ceymar spinnehjul med 7 kuglelejer og 5:1 gearing.

499 DKK

Fiskehjul til put and take

Skal du bruge et fiskehjul til put and take er der ingen grund til at gå efter de dyreste fiskehjul. Der er mange finde fiskehjul der kan klare opgaven til under en plov. Hvilket du køber kommer lidt an på, hvad du ellers kunne tænke dig at fiske. Måske bor du tæt på en sø med nogle store gedder i? Eller du kunne tænke dig at tage en tur på kysten eller havnen?

Jeg vil gerne slå et slag for Daiwa Ninja som er et rigtig fint all-round fiskehjul til en fornuftig penge. Det er et lækkert hjul med 4 kuglelejer og 5:1 gearing med fin indspoling. Det er et glimrende hjul til prisen. Skal du bruge hjulet til søen kun, så kan du med fordel købe størrelse 2000, mens størrelse 3000 også er velegnet til moler og kysten.

Daiwa Ninja

Daiwa Ninja spinnehjul med 4 kuglelejer og 5:1 gearing.

549 DKK

Fiskehjul havfiskeri

Havfiskeri fra båd er ikke noget jeg har gjort det så meget i endnu, men det står øverst på prioritetslisten. Når det gælder fiskehjul på havet er der mange der foretrækker multiplikatorhjul, men du kan sagtens bruge et fastspolehjul til saltvand med mindre du har gang i fiskeri med meget tunge pirke på dybt vand.

Fastspolehjul til saltvand

Penn Slammer

Et hjul jeg har set anbefalet igen og igen til havfiskeri er Penn Slammer. Det er en klassiker der ikke er til at slide op og kan klare selv de største torsk i dybet. Penn Slammer er et fiskehjul der er udviklet til selv at kunne klare tun og hajer, så en Øresunds torsk eller en laks i Gudenåen er intet problem.

Videoanmeldelse fra Fiskehjul.dk

En anden fordel er at Penn Slammer ikke er begrænset til havfiskeri fra båd. Det kan nemlig sagtens også bruges til kystfiskeri. Her får du altså et glimrende saltvands fiskehjul til både kyst og hav. Den originale Penn Slammer kan du få for et godt stykke under 1000 kr, mens de nyere modeller koster et stykke over.

Designmæssigt er vi i en klassisk kategori, der er ikke så meget bling-bling her, men mere et udtryk fra en tid hvor funktion var vigtigere end æstetik. Penn Slammer er lavet for at holde og for at få fisken i land, ikke for at imponere i en salgsmontre. Men jeg synes nu egentlig det har sin charme alligevel med det flotte guld og sort farvetema.

Penn Slammer

Penn Slammer spinnehjul med 5 kuglelejer og 5:1 gearing.

699 DKK

Fiskehjul guide

Fiskehjul størrelse

Størrelsen på dit fiskehjul er noget af de vigtigste når du køber nyt. Oftest skriver man størrelse i 1000, altså 2000, 2500, 3000 og så videre. En tommelfingerregel når du skal vælge størrelse er at vælge efter hvad hjulet skal bruges til:

  • 1000 UL fiskeri
  • 2000 små spinnere, jigs
  • 3000 put & take, kystfiskeri efter havørred
  • 4000 laksefiskeri, geddefiskeri
  • 5000 karpefiskeri, tungt medefiskeri, let surfcasting
  • over 5000 havfiskeri, pirkefiskeri, surfcasting

Fiskehjul gearing

Gearing er hvor mange gange bøjlen roterer om spolen, når du drejer håndtaget en gang. Det er altså ligesom gear på en cykel eller andre steder, men på et fiskehjul har du kun et gear, så det må du beslutte før du køber.

Gearing eller udveksling betegnes med fx 4:1, hvor det betyder at bøjlen roterer 4 gange for 1 rotation på håndtaget. Et hjul med 4:1 gearing anses for at være langsomt, 5:1 er normalen og 6:1 er hurtig. 5:1 gearing er velegnet til det meste fiskeri.

Antal kuglelejer i et fiskehjul

Jeg havde en ide om, og det tror jeg mange lystfiskere har, at mængden af kuglelejer bestemmer hvor godt et fiskehjul er. Men det er altså ikke rigtig. For bevis for det modsatte kan du få et ”kina-hjul med masser af kuglelejer til småpenge. Det er der nok ikke nogen der tror på betyder at det så er et klassehjul, vel?

Men indenfor samme kvalitetsmærke er antallet af kuglelejer en ret god indikator på kvalitet. Kuglelejerne får gear og andre dele i hjulet til at køre bedre og mere glidende. Hvis du sammenligner to hjul af sammenlignelig kvalitet i gode mærker, som fx Shimano og Daiwa, så er antal af kuglelejer et fint sammenligningsgrundlag. Men hvis det er et hjul du ikke kender fra en side som Wish eller Ebay, så er der grund til at være skeptisk.

De fleste anbefaler som en tommelfingerregel at du går efter et hjul med mindst 5 kuglelejer.

Fiskehjul med forbremse eller bagbremse?

Bremsen på fiskehjulet er super vigtig. Den bruger du nemlig når du får en fisk på krogen og med mindre du kun fanger små fisk, så er udløb hvor bremsen hviner altså en stor del af fighten. Bremsen bestemmer hvor hårdt du skal trække for at få line af spolen. Du kan få hjul med bremse foran og bagtil og hvad du vælger er lidt en smagssag. Jeg foretrækker at have det bag på hjulet da det er lettere at komme til synes jeg. Men der er også fordele ved en bremse på toppen af hjulet. Ikke mindst kan bremsen være større da den sidder direkte på spolen. Nogle synes også at en bremse på toppen af hjulet er mere fintfølende end hvis den sidder på bunden.

Jeg er lystfisker i København og her på siden deler jeg mine bedste fisketip med dig. Især til Oceankaj og andre steder i Nordhavn.
      itemscope itemtype=”http://schema.org/Organization”> FB
      Oceankaj