Oceankaj er Københavns bedste sted at fange fladfisk.
Sandbunden der strækker sig ud fra kajen er sammen med det dybe vand perfekt for fladfisk. Oceankaj er da også blevet kendt som stedet at fange sig et par flade til aftensmaden.
Uanset om du er rutineret fisker eller nybegynder er fladfiskeri sjovt og ligetil. Her får du mine bedste fif til at få en flad på krogen og på stegepanden!

Fladfisk
- Sæson: Hele året, bedst August til Oktober
- Grej: Forfang med agn
- Spises: Stegt
Fladfisk er fremragende spisefisk også for dig der ikke er så vild med fisk. Den er også nem at tilberede – det er bare at flå skindet af og så på panden – og så server med smør og kartofler. Fladfisk får en sprød stegeskorpe og smager simpelthen fantastisk, især rødspætten, som du altså også kan finde på kajen.
En fladfisk har sit navn fordi den er flad 😊 Fisken svømmer faktisk på siden, mens dens øjne vandrer som voksen over på den anden side, så begge øjne er på samme side. Ja, det er en mærkelig verden! Men altså, fladfisken er derfor tilpasset til at ligge trykket ned på sandbunden og ligge på lur efter dens bytte, småfisk, børsteorm og andet den kan nappe. Derfor fisker vi selvfølgelig også efter fladfisken på bunden med noget uimodståeligt agn.
Stort set alt fiskeri efter fladfisk på kajen, som jeg har set, foregår med et klassisk fladfiskeforfang. Det er meget simpelt et blylod for enden og så to kroge med lidt afstand til hinanden lidt længere oppe. Det er en simpel metode der virker, men djævlen er som sagt i detaljen.
[wpsm_offerbox button_link=”https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=9125&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/kinetic-fladfiskeforfangsrig.html#aw_source=pb-570cbc75e4b00fb4e470434e” button_text=”KØB HER” price=”12 DKK” title=”Fladfiske forfang” description=”Det klassiske fladfiske forfang, fungerer godt sammen med børsterm” thumb=”https://oceankaj.dk/wp-content/uploads/2017/07/fladfiskeforfang-150×150.jpg” logo_thumb=”https://oceankaj.dk/wp-content/uploads/thumbs_dir/logofiskegrejdk-6ijm73zf5e4y7zocn808nnmra30w693ahfonlsctxy2.png” ]
Fiskeri med fladfiskforfang og agn

Den helt store vinder når det gælder fladfiskeri på bunden er fiskeri med fladfiskeforfang og agn som fx børsteorm eller skalrejer.
Et fladfiskeforfang er en stykke line med to kroge og et blylod for enden. Krogene kan være simple eller de kan have perler og spinnerblad på, der er effektivt til aktivt fiskeri.
På krogene skal du sætte agn, for ellers får du ikke meget bid!
Og her er børsteorm den helt store favorit.
De temmelig underligt udseende orm lever på havbunden ligesom sandorm og er den helt store favoritspise for de fleste fladfisk. Det er dog ikke det eneste agn de bider på, også silde stykker og rejer er populær agn.
Bedste agn til fladfisk
En liste i prioriteret rækkefølge af agn kunne være:
- Børsteorm
- Sandorm
- Skalrejer
- Silde stykke
- Muslinger
Jeg har fisket med børsteorm, sildestykke og skalrejer og konklusionen er klar: Hvis du vil have success på Oceankaj skal du fiske med børsteorm eller skalrejer.
Børsteorm
Børsteorm er hvad jeg har klart mest succes med. Der er noget her der får de flade til at gå amok og der går sjældent mange sekunder fra du får smidt dit forfang ud til der er noget der hugger. Problemet er så bare at få dem til at sidde på. Det er nemlig ikke altid lige let at få til! Børsteormen er jo skrøbelig og tåler ikke alt for mange hug og ture op og ned i vandet og derfor gælder det om at få det maksimale udbytte af sine orm.
Børsteorm kan nok være ret drabelige at se på hvis du ikke har prøvet dem før og faktisk bider de også gerne. Det er nu ikke noget at bekymre sig om for de er jo små, men hvis du synes det ikke er så fedt at sætte en regnorm på, ja så får du det nok ikke så let med børsteorm! Øvelse gør mester så kast dig ud i det alligevel. Sæt krogen igennem munden på ormen, så sidder den langt bedre fast, men dør lidt hurtigere. Det er alligevel at foretrække i stedet for lynhurtig at miste sit agn.
Sandorm
Sandorm er en anden effektiv agn til fiskeri efter fladfisk, men også havørred og andre fisk.
Det er ikke så ofte man ser den brugt til fladfisk efter min erfaring, nok fordi børsteorm er mere robuste og nemme at købe hos fiskehandleren.
Man kan vist nok selv finde sandorm ved at se efter de små pyramider de skaber på stranden. Det er sandormen der skubber sandet igennem sig og op til overfladen.
Skalrejer
Skalrejer er nok min favorit. De er ikke helt lige populære som børsteorm, men de har en meget stor fordel. De holder nemlig de helt små fladfisk væk, da de ikke kan bide over byttet. Så når du får hug er det oftest en god størrelse fisk du får.
Du køber skalrejer i supermarkedet. Tag en 10-20 stykker med på fisketuren (til 1-2 personer) og tø dem op inden du skal fiske.
Du sætter dem på krogen ved først at knække hovedet af. Herefter kroger du dem som med et sildestykke, det vil sige, først udefra og igennem skallen, derefter igennem skallen indefra og ud. Prøv at kroge rejen, så krogen er skjult. Det er en meget effektiv metode.
Du fisker bedst skalrejer aktivt, altså stå op og spole ind, lad ligge lidt, et halvt minut, spole en meter til to ind, lad ligge osv.
Sildestykke
Sild er også noget fladfisken gerne spiser, men ikke med samme overvældende interesse som børsteorm og skalrejer.
Der er MEGET langt imellem bid på en krog med sild der bare ligger i vandet, men hvis du har et forfang med spinnerblade, som du fisker aktivt, kan du godt få bid. Jeg synes dog ikke det er tiden værd, med mindre du ikke kan få børsteorm eller skalrejer.
Du kan få et par friske sildefileter hos fiskehandleren for en 10er eller køb 5 for 25 i et supermarked. Det er noget mere økonomisk end børsteorm der koster 20-30 kr. for 10 stk.
De erfarne fiskere anbefaler at man salter sine sild dagen før der skal fiskes. Det hjælper på to måder. Silden bliver fastere og sidder bedre på og så frigiver salten en masse aromaer der lokker de flade til. Tænk selv på hvor kraftigt saltet fisk kan lugte!
Du skærer silde stykket ud og sætter på krogen helt simpelt. Start med at føre krogen igennem skind-siden og så ud og tilbage. Prøv at lade krogspidsen være dækket lidt af silden, så fisken ikke med det samme mærker den. Fladfisk er notoriske for at være forsigtige og bruge et par prøvebid før de sætter sig på. Du kan læse meget mere om agn til fladfisk på linket.
Bedste forfang til fladfisk
Forfang med perler og spinner
Det klassiske forfang med agn på er meget populært, men der er også mange der sværger til mere avancerede forfang med perler og spinner på. Tanken er at man skal fiske sit agn aktivt. Altså kaste ud, lade ligge lidt, spinne lidt ind, lade ligge, spinne ind og så videre. Og til det er perler og et lille spinneblad altså anbefalet.
Hvis du køber et sådant forfang så skal du altså fiske det aktivt. Det gør ikke meget nytte hvis det ligger på bunden og hygger sig. Spinneren skal bruge vandet til at lave bevægelse og larm. Når du fisker aktivt kan du også få mere ud af det lidt dårligere agn som sild, mens børsteorm i sig selv ofte er nok. Læs meget mere om mine favorit fladfisk forfang på linket.
[wpsm_offerbox button_link=”https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=9125&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/produkter/endegrej/forfang-tackler/fladen-fladfiskeforfang-17-5801.html” button_text=”KØB HER” price=”12 DKK” title=”Fladfisk forfang med spinnerblad” description=”Dette forfang har spinnerblade og er rigtig effektivt til aktivt fiskeri efter fladfisk” thumb=”https://oceankaj.dk/wp-content/uploads/2017/07/dsc_0062-150×150.jpg” logo_thumb=”https://oceankaj.dk/wp-content/uploads/thumbs_dir/logofiskegrejdk-6ijm73zf5e4y7zocn808nnmra30w693ahfonlsctxy2.png” ]
Den rigtige teknik
Den klassiske måde at fiske efter fladfisk er at smide forfang ud og så sætte sin stang i spænd så linen er stram og stangspidsen let bøjet. Når der så kommer hug ses det ved at stangen bøjer sig og så hopper man op og giver modhug. Det er stadig en reel måde at fiske på, især hvis du bruger mere end en stand, men efter min ydmyge mening er det ikke det mest effektive.
Derimod anbefaler jeg at du fisker aktivt og holder stangen i hånden hele tiden. Så mærker du alle de små hug og er klar til at give et – lille – modhug. Bemærk at der også er krabber på Oceankaj og hvis dit agn ligger stille for længe, så kommer de forbi og spiser din agn. Det kan lede dig til at tro der er fisk på, men når du har stangen i hånden kan du nemlig mærke forskel.
Bruger du børsteorm anbefaler jeg dig at kun koste kort ud, ikke mere end 10-15 meter, måske endda mindre. Der er fisk ret tæt på land og det er vigtigt at du kan få kontakt til dit agn, så du kan få fisken på og ikke spilde dine dyre børsteorm. Jeg har set folk fiske så tæt på som et par meter og så være meget opmærksom. Hvis du fisker aktivt og måske med mere holdbart agn, så kan du kaste længere ud.
Brug skarpe kroge! Hvis du begynder at få for mange hug uden at få fisken på, så kan det være du skal udskifte dine kroge, de bliver ret hurtigt sløve.
Sidst, så gavner det chancerne at tage to eller flere stænger med.
Vejr og vind kan gøre det svært
Oceankaj ligger et godt stykke ude i vandet og frit til elementerne. Der kan være meget vind og der kan være meget strøm. Jeg var ude en Juni dag hvor strømmen på den ene side af kajen var så kraftig at jeg trods 80gram blylod ikke kunne blive liggende på bunden. I sådan en strøm er det stort set umuligt at fiske. I så fald kan du prøve om den anden side af kajen har bedre forhold. Det er noget man må tage med på Oceankaj.
Opbevaring og spise

Fladfisk er en dejlig nem fisk at rense og tilberede. Jeg foretrækker at skære struben over på fisken så snart den kommer op og så i en spand med vand. Jeg ser andre beholde dem med fuldt maveindhold osv. indtil turen går hjem. Generelt er det bedst at rense fisk så hurtigt som muligt, men fladfisk har så vidt jeg ved ikke nogen farlige parasitter (som fx sildeorm og torskeorm), så det betyder ikke helt så meget.
Du renser fladfisken let. Skær hovedet af, efter du har skåret struben over, og fjern så indmaden. Der er ikke ret meget indmad i en fladfisk og det hele er jo isoleret til den ene side af fisken. Dejlig let uden svineri. For at stege fisken skal du trække skindet af den. Det kræver en tang. Skær lidt i skindet ved enten fiskens hale eller ved fronten og grib så med tangen om skind-stykket og træk det af. Det kommer ret let af uden at skade kødet hvis du gør det rigtigt.
Fladfisk skal tilberedes på panden, eller muligvis dampes, men det ved jeg ikke nok om. Godt med smør og så fisken på panden et par minutter og så vend dem om og voila, så har du en lækker velsmagende filet der let glider af benet. Det smager fremragende og kræver ingen store armbevægelser i køkkenet. Husk på at der ikke er så meget kød på en fladfisk som det måske kan se ud til!
To spørgsmål:
1. Ved du hvor man kan købe børsteorm?
2. Er fiskeriet fra Oceankaj tilladt for tiden?
1. Det kan du hos en grejforhandler, hvis de holder åbent. Men der er også en box udenfor Jans Fiskegrej i Nordre Frihavnsgade. Det er nok mit bedste bud.
2. Det ved jeg ikke, men der er ikke nogen skibe derude, så mon ikke det går.
Hej.
Tak for en god artikel!
By&havn skriver at man ikke bør spise fladfisk fanget i København (https://byoghavn.dk/havnen/fiskeri/). Det virker du dog ikke påvirket af, så nu er jeg lidt i tvivl. Bør man være forsigtig ift dette?
Hej Mathias,
Jeg ville ikke spise fladfisk fra andre steder end Oceankaj. Der er en del forurening på bunden af Københavns Havn, men Oceankaj er bygget ude i Øresund, hvor der ikke tidligere lå noget.
informativt!!