Det ville jeg købe af fiskegrej, hvis jeg havde 10.000kr lige nu

Dette er et sponsoreret indlæg i samarbejde med Laanekassen.dk

Det er nemt at købe sig fattig i fiskegrej. Der er altid liiiiige … et blink mere, en bedre fiskestang, en dims man kan bruge til et eller andet. I 2020 er mit mål at købe mindre, men bedre fiskegrej. Jeg vil købe grej og udstyr, som kan gøre en stor forskel på mine fisketure. 

Derfor har jeg i dette indlæg leget lidt med tanken: Hvad ville jeg egentlig købe, hvis jeg havde 10.000kr lige nu? Her er et par ting jeg godt kunne tænke mig:

Åndbare waders

Jeg har længe haft lyst til at tage på kysten efter havørred, men de fleste spots, også i nærheden af byerne, kræver waders for at få god fangst chance.

Waders koster faktisk ikke ret meget. Man kan få et par fine neopren waders for lidt over 1000kr eller et par åndbare waders til lidt mere. De sidstnævnte, åndbare waders, er efter sigende meget mere behagelige at fiske i.

Derfor ville mit første køb være et par åndbare waders, så jeg kunne tage på kysten hvor og hvornår jeg ville.

Sit on top kajak

Det er praktisk talt ikke fiskegrej, men sit on top kajakker, er super velegnede til fiskeri. Med en sit on top kajak, sidder man ovenpå kajakken og ikke med benene inden i som på en almindelig kajak. Det gør den meget nemmere og tryggere at navigere for en uerfaren kajakroer som mig.

Jeg ville bruge i min families sommerhus til ture på kysten og vigen, hvor man ikke så let kan komme til fra land. Måske kunne den også bruges i Københavns området? Det kunne være spændende at fiske efter havørred, for eksempel ved Knud Rasmussen statuen ved Skovshoved, hvor der er et rev der går ud i vandet. Eller hvad med Amager Strandpark?

Gode knive og rygeovn

Det er strengt taget ikke fiskegrej, men jeg synes man skal spise den fisk man fanger. Et problem som jeg tror mange har, er at de synes det er svært at tilberede fisk. Der skal skæres, snittes, filleteres og her hjælper det meget med en skarp filetkniv. Jeg har sat streg under skarp, for den skal være skarp. 

En rygeovn er en anden meget brugbar investering du kan gøre i at få spist mere fisk. Smid dine sild, makrel eller hornfisk i rygeovnen, så har du velsmagende fisk med minimum af forberedelse. Særlig godt til de fisk du normalt ikke er så god til at tilberede. Havørreden og torsken kan du bage i ovnen.

Jeg er lystfisker i København og her på siden deler jeg mine bedste fisketip med dig. Især til Oceankaj og andre steder i Nordhavn.

VI VIL RIGTIG GERNE HØRE FRA DIG!

SKRIV EN KOMMENTAR

itemscope itemtype=”http://schema.org/Organization”> FB
Oceankaj