Anbefaling: Naturen på recept – Peter Geisling

Jeg har lige købt Peter Geisling’s bog Naturen på Recept, efter anbefaling fra flere bekendte. Det er en bog der, kort fortalt, handler om hvor vigtig naturen er for vores helbred, fysisk og psykisk. Der er rigtig mange der lider af stress (jeg anbefaler Den Intelligente Krop, hvis du lider af stress, super god) i dag, det er en folkesygdom siger man, og min påstand er at det ville ændre sig, hvis flere kom ud i naturen.

Angst, depression, diabetes, migræne, hjerte-kar-sygdomme og astma. Risikoen for alle disse sygdomme er mindst hos mennesker, der har mindre end en kilometer til et grønt område. Det er der flere grunde til. Naturoplevelser bidrager nemlig til forbedret sundhed helt generelt, og det skyldes både fysiske, psykologiske og sociale faktorer.

PsykeogSjael.dk

I bogen fortæller Peter Geisling om forskningen på området og cases om hvor vigtig naturen er for vores helbred. Det er overbevisende og underholdende og en lektie jeg anbefaler alle at tage til sig. Naturen er vigtig for os, ignorer den og risiker dit helbred!

Jeg har selv en historie at bidrage med her. For et par år siden fik jeg en slem hjernerystelse, der ikke ville give slip. Det gav lang sygemelding og en masse problemer. Det var først da jeg kom ud i naturen, for at fiske, at der kom skub i min heling. Jeg kunne med det samme mærke at min hjerne havde rigtig godt af at se på det blå hav og himlen, i time efter time. Det er også hvad Peter Geisling skriver om i sin bog. At vores hjerner slapper af når vi er i naturen, ikke mindst fordi naturens farver, blå og grøn, og lyde er noget vi har tilpasset os over årtusinder. Vores hjerner er ikke lavet til bystøj, neon lys og beton. Det er fremmede elementer der stresser os. Vi er stadig på mange måder stenalder-mennesker der har ser verden som jægere og samlere.

Jeg siger ikke at du kan kurere din stress eller dine andre problemer ved at tage på fisketur, men det skader ikke. Det hjalp for mig, helt sikkert, at komme ud i naturen og kunne slå hjernen fra. Du behøver ikke fiske, men jeg tror det er vigtigt at få en naturoplevelse der ikke bare er at gå en tur i parken. Det gælder om at komme helt ud af byen og den støj. Peter Geislings bog “Naturen på Recept” er i hvert fald en glimrende bog, som jeg anbefaler til alle.

 

Jeg er lystfisker i København og her på siden deler jeg mine bedste fisketip med dig. Især til Oceankaj og andre steder i Nordhavn.

VI VIL RIGTIG GERNE HØRE FRA DIG!

      SKRIV EN KOMMENTAR

      itemscope itemtype=”http://schema.org/Organization”> FB
      Oceankaj