Oceankaj Lystfiskeri

Københavns bedste lystfisker og havne fiske plads

3 km ude i Øresund finder du en af Københavns bedste fiskepladser, der heldigvis ikke er mere kendt, end at den ikke engang er at finde på Google Maps. Der skal dog mere til at stoppe Københavnske lystfiskere der har forstået at det er her, der er bedst chancer for gevinst: Torsk, Makrel, Fladfisk (især dem) og Hornfisk, når årstiden er til det. Det kræver lidt at komme helt ud på grusmolen ved Oceankaj, men så er det også et fiske der er fantastisk, så langt ude i Øresund som det er og med fin sandbund der giver store flotte flade og velnærede torsk. Denne side er mit ydmyge bidrag til at fortælle lidt om fiskeriet på Oceankaj. Jeg er selv langt fra nogen ekspert, men når selv jeg kan fange godt på Oceankaj, så er det vel netop et godt tegn.

→ Læs også: Kom igang med havnefiskeri med et billigt kystsæt ←

Find vej til Oceankaj

Oceankaj ligger ved Nordhavn i industriområdet du kommer til ved at dreje ned af Sundkrogsgade forbi DFDS og så et godt stykke derudaf til du kommer til den lange mole hvor krydstogtskibe lægger til om sommeren. Herfra skal man ud for enden hvorefter man gennem et hul i hegnet kan komme ud på den kunstigt anlagte grusmole, hvorefter der er ca en km mere der skal overvindes før man kommer til de mest populære fiskepladser. Der er ingen vej udenom denne sidste strabads, selv om man kører lige til hegnet, men det er også med til at holde horderne af fiskere væk.

I bil, motorcykel eller cykel

Det er klart lettest at finde vej til Oceankaj i bil, se rutevejledningen nedenunder, der er parkeringsplads for enden af den egentlige Oceankaj, hvorefter man bare kan gå det sidste stykke vej selv. Det er også til at cykle til Oceankaj, men pas på du ikke farer vild på vejen, hav Google Maps åbnet, da det er et industriområde hvor det er nemt at fare vild. Jeg endte selv på et ”restricted area” hvor en vagt pludselig dukkede op, men tog det med godt humør og til sidst lykkedes det at finde vej.

Med bus

Der kører busser hele vejen til Oceankaj, da disse normalt betjener både områdets ansatte men også turister. Busserne kører fra i hvert fald Nordhavn, Bus nr. 27, se Rejseplanen her. De tager dog noget tid at komme derud og bussen stopper ved bunden af kajen hvorfor man så skal gå i hvert fald 1-1.5 km mere for at komme ud til den egentlige mole, så det er værd at overveje, da det bliver til en hel del meter der skal gåes frem og tilbage. Desuden kører busserne ikke så sent.

Hvad kan man fange og hvornår?

Det ubetinget fedeste ved Oceankaj er, at fordi molen er så langt ude i Øresund, bliver vandet hurtigt dybt og koldt, så der er alle typer fisk. Desuden er der fin uspoleret sandbund de fleste steder, så de flade er rigtig glade for at være her. Du kan fange torsk, makrel, hornfisk, fladfisk og sikkert også ørred, selv om jeg ikke har set så mange. De fleste tager til Oceankaj for at få fladfisk, da dette er det bedste sted i Københavns havn at fange dem, men torskefiskeri er også populært og når stimerne af makreller og hornfisk rammer vores del af Øresund så bliver de også halet op her i store stimer.

Hvad for noget grej skal der fiskes med og hvordan?

Noget af det jeg bedst kan lide ved fiskeret på Oceankaj er at det er så let at gå til. Fordi der er sandbund og dybt vand skal der ikke så mange færdigheder til for at komme ud hvor fiskene er og man skal ikke kaste mere end 5-20 meter ud for at komme til fiskene. Det gør det i øvrigt let for uerfarne fiskere.

Du skal bruge en god stærk 8 til 10 fods stang med lidt ekstra stærk line, da der er flere meter ned fra molen til vandet, så din stang og line skal kunne tåle at løfte fisk op. Det er ikke noget problem med fladfisk men hvis du får en god størrelse torsk skal linen gerne kunne holde til at blive løftet op. Derfor er det også en god ide med handsker der kan bruges til at trække fiskelinen op.

Fladfisk tager du nemmest med børsteorm på bund-tackel, som du kan købe i enhver lystfiskeshop. Der er meget strøm, så brug 60gram blylod for enden eller bind to 30gram på, ellers risikerer du at drive og ikke nå bunden. På med børsteorm og ud på en 10-20 meter fra molen. Der er en hel del krabber på bunden som kan give falske ”hug” når de napper på børsteormen. Det betyder også at din agn kan blive spist, så jeg har fået anbefalet at spole lidt ind mens du fisker, lad agnet ligge i et minut eller sådan og spol så ind igen og gentag, det skulle være den mest effektiv metode.

Torsk tager du på jig eller blink. Da der ikke er så meget grøde og bundplanter er et blink fint og risikoen for bundhug er ikke så stor. Samme metode her som med torsk fra kysten andre steder, ned til bunden, varier indspolingen med forskellig hastighed og lidt hop og dans med blink eller jig.

Om sommeren kommer der hornfisk forbi og også på Oceankaj kan de sjove fisk fanges på tynde blink med krog eller snor, når de ankommer i store stimer. Senere på sommeren og i det tidlige efterår kommer makrellerne som også ankommer i store stimer og kan fanges på blink og agn.

Jeg er lystfisker i København og her på siden deler jeg mine bedste fisketip med dig. Især til Oceankaj og andre steder i Nordhavn.
10 Comments
  1. Reply
    ole hadamer april 20, 2018 at 7:58 pm

    Rigtig hyggelig side.
    fiskede der i min ungdom i ca. 70-
    Man kunne trække pakker med sandorm i automater på vejen dertil.
    Jeg kørte til Nordhavn på knallert fra Rødovre

    • Reply
      Erik april 20, 2018 at 8:24 pm

      Tak Ole, det er lidt af en tur på knallert haha.

  2. Reply
    Kris juni 29, 2018 at 2:54 pm

    Fisker du stadig på Oceankaj? Jeg var et smut forbi forleden, og det virkede til at hele området ude på spidsen (bag krydstogtskibene) var spærret for adgang, og der kørte en masse gravkøer og lignende og arbejdede. Jeg kunne ellers rigtig godt tænke mig at afprøve pladsen, jeg har ellers primært fisket ved Sundkaj og Fortkaj men det varme vejr har fået aktiviteten til at dø lidt ud.

    • Reply
      Erik juni 29, 2018 at 3:00 pm

      Der bliver spærret af og åbnet (af fiskere, ikke officielt) løbende. Det er officielt ikke længere tilladt at fiske der, men jeg ved mange gør det. Men som sagt, de spærrer området af, men tilsyneladende finder folk vej.

  3. Reply
    Kris juni 30, 2018 at 10:26 am

    Okay, forhåbentlig får de ændret på den beslutning. Har du nogle gode tips til fiskeri i Nordhavnen eller andre steder i Kbh i øjeblikket? Varmen har som nævnt drevet torsk ud af bassinerne, hornene er væk og makrellerne er ikke helt kommet endnu (hvad jeg ved af).

    • Reply
      Erik juni 30, 2018 at 5:07 pm

      Prøv at søge på Facebook grupper “fiskeri københavns havn”, der er ofte fangstrapporter, men lige nu er der ret dødt virker det til.

  4. Reply
    Miguel juli 24, 2018 at 11:04 am

    Det ville være lidt fedt hvis folk ikke smed skrald derude. Det er bare MEGA dårlig stil, og ikke måden lystfiskere bliver populære på. Tag lidt med når man går hjem… Ellers god stemning deruede.

    • Reply
      Erik juli 24, 2018 at 11:13 am

      Det har du ret i Miguel, jeg burde nok skrive noget om det.

      Det vil jeg gøre.

  5. Reply
    Christian oktober 16, 2018 at 12:19 pm

    Det er nogle måneder siden der er nogen der har skrevet
    Hvordan står det til ude ved oceankaj i øjeblikket?

    • Reply
      Oceankaj.dk oktober 20, 2018 at 12:24 pm

      Jeg har ikke været der ude for nylig, men måske andre kan svare. Ellers kan du tjekke nogle af Facebook grupperne med fiskeri i København.

    SKRIV EN KOMMENTAR

    itemscope itemtype=”http://schema.org/Organization”> FB
    Oceankaj